What You Need to Know About E-bike Battery Safety

Hvad du har brug for at vide om batterisikkerhed på elcykler

Updated on 

Hos Tern gør vi kundesikkerhed til en topprioritet og derfor anvender vi kun gennemtestede batterisystemer med den mest avancerede teknologi til vores elcykler.

I en tiltagende alvorlig klimakrise er der flere og flere folk, der vender sig mod bæredygtige transportformer såsom elcykler og elektriske ladcykler. Det er let at se hvorfor, når man tænker på de fordele, der er ved elcykler – der går lige fra at man sparer penge til at man kan styre uden om rush hour. Når det er sagt, så har nuværende og potentielle elcyklister brug for at forstå, at det ikke er alle elcykler, der er produceret efter samme standarder.

Elcykler af dårlig kvalitet, der hverken er testet eller certificeret, har for nylig skabt overskrifter i en række negative historier i nyhederne, der omhandler farer ved batterierne og tilfælde af brand, tilbagekaldelser og endda retssager.

Tern er af den opfattelse, at det ikke burde være nødvendigt for cyklister at bekymre sig om, hvorvidt deres cykler bryder i brand, mens de kører på dem Derfor tager vores produktudviklingsteam ekstra mange forholdsregler. For eksempel bruger de udelukkende batterier af topkvalitet, der er fremstillet med avanceret teknologi og alle vores systemer bliver grundigt afprøvet og testet.

Hos Tern prioriterer vi kundernes sikkerhed for at sikre, at din cykeloplevelse bliver sjov og ubekymret.
 

Elcyklers batterier skal være sikre og pålidelige

Hvis du er en af de mange, der har valgt at erstatte deres bil med en elcykel, så ved du nok godt, hvor meget tid du og dem, der er tæt på dig, tilbringer i nærheden af din elcykel. Måske bruger du den til dine daglige indkøb og ærinder eller til at transportere dine børn eller kæledyr. Og måske genoplader du batteriet i dit hjem eller i din garage.


Når man tager højde for dette nærhedsprincip, bør brugerne kunne stole på, at deres elcykler og de tilhørende batterier er sikre at bruge og håndtere – i ethvert miljø. Så hvilke potentielle farer kan der være forbundet med at køre elcykel?
 

Der anvendes litium-ionbatterier i de fleste elcykler, men mange af dem er ikke testet

De fleste elektriske køretøjer, der producers i dag, anvender litium-ionbatterier. I kraft af deres store energitæthed er disse batterier effektive, kompakte og pålidelige.

Sammenlignet med de billigere blybatterier er litium-ionbatterierne også mere bæredygtige, fordi de er renere at producere, har længere levetid og er lettere at bortskaffe.

Det er imidlertid de samme kvaliteter, der gør litium-ionbatterierne så energieffektive, der også gør dem meget brandfarlige under de forkerte forhold, hvilket kan forårsage alvorlige sikkerhedsrisici.

Litiumbaserede batterier har en tendens til at overophede og de kan være farlige, hvis de ikke bliver behandlet korrekt eller hvis de ikke er gennemtestede og certificerede. Derfor fremstiller vi hos Tern alle vores elcykler med Bosch eBike Battery Systems, der er certificeret i henhold til sikkerhedsstandarden UL 2849 – den skrappeste standard for systemer til elcykler.
 

Sikkerhedsstandarden UL 2849 er den gyldne standard for elcyklers batterisystemer

UL 2849 standarden er en frivillig sikkerhedsstandard for elcyklers batterisystemers sikkerhed, der stiller strenge krav til testning for at forebygge ulykker som følge af elektriske stød, mekaniske skader og brandfare. Denne standard dækker mere end bare elcyklens batteri – den evaluerer funktionssikkerheden af hele cyklens elektriske system.

Det er imidlertid ikke alle elcykler på markedet, der lever op til disse sikkerhedsstandarder. Der er nemlig ikke noget lovkrav om, at man skal certificere elcyklers systemer i henhold til UL 2849, inden man introducerer dem på markedet. Og testning er en dyr affære, så producenterne bruger ofte billigere elektriske systemer, der ikke er testet eller vælger kun at teste selve batteriet og ikke det samlede elektriske system.
 

Vores omfattende elektriske system på elcyklerne er gennemtestet af hensyn til brugernes sikkerhed

Hos Tern fremstiller vi kun elcykler, der anvender gennemtestede batterier og elektriske systemer. Vi samarbejder med Bosch som vores batterileverandør, fordi deres filosofi ligger fuldt ud på linje med vores. De elektriske systemer og batterierne til elcykler fra Bosch er nogle af de få systemer på markedet for elcykler, der er certificeret i henhold til sikkerhedsstandarden UL 2849 – der er en fuldkommen frivillig certificering.

De har udviklet et omfattende eBike Battery System, der fungerer uden problemer i overensstemmelse med den frivillige UL 2849-certificering. Overholdelsen af standarden sikres af en tredje part, der via repræsentanter i felten foretager uanmeldte on-site inspektioner af Bosch’s produkter på deres produktionssteder over hele verden.

Det betyder, at alle Tern’s systemer til elcykler inklusive drev (motor, sensorer etc.), batteri, lader, ledninger og display er blevet gennemtestet af en tredje part af hensyn til brugersikkerheden. Tern føler sig forpligtet til og går højt op i at samarbejde med virksomheder og leverandører, der hjælper med til at sikre, at hvert eneste system på vores elcykler er sikkert.
 

Vores batterier til elcykler anvender den nyeste teknologi for at maksimere sikkerheden

Bosch certificerer alle deres systemer til elcykler i henhold til den frivillige sikkerhedsstandard UL 2849. Og Bosch tester ikke kun batteriet - de gennemtester også hele det samlede elektriske system. Alle batterier til elcykler har brug for et batteristyringssystem, et såkaldt battery management system (BMS). Men litium-ionbatterierne fra Bosch har et smart BMS, der beskytter battericellerne mod overophedning og som også kan detektere andre fejl som for eksempel overbelastning eller afladning af batteriet. Dette smarte BMS forbedrer ikke kun sikkerheden – det forlænger også batteriets levetid.

Og når et batteri når til enden af sin levetid, kan det genanvendes. Bosch eBike Systems understøtter bæredygtige genindvindingsmetoder. For eksempel kan mere end 80% af de værdifulde råmaterialer genvindes og genanvendes til nye produkter i de genindvindingsprocesser, der anvendes i de industrielle genbrugsløsninger fra det firma tyske GRS.

Ud over det smarte BMS fra Bosch så er hver enkelt celle i batteriet også beskyttet. Elektrisk isolering af hver enkelt celle forebygger reaktioner indbyrdes mellem cellerne som følge af øget strømflow. Og mekanisk isolering af hver enkelt celle – ved hjælp af et stålbæger i et brandhæmmende plasthus — beskytter mod brand. Batterierne er også forseglede, så de er beskyttet mod vandskade.

Endelig bliver batterierne til dette smarte system fremstillet på fabrikker med en højere automatiseringsgrad, hvilket reducerer risikoen for monteringsfejl.

Hvis alt dette lyder kompliceret, så er det nok fordi, det er det. Ved at anvende det højteknologiske eBike System fra Bosch, når vi fremstiller vores elcykler og elektriske ladcykler, lægger Tern ekstra tid og kræfter i at give dig en cykeloplevelse, der er sjov, bæredygtig og sikker.

E-bike batteries need to be safe and reliable

Related Articles


Når du kører elcykel, kommer der stor belastning på rammen, forgaflen, bremserne og hjulene. Derfor har du brug for komponenter af høj kvalitet for at sikre en jævn kørsel, selv ved høj hastighed, og for at sikre, at du kan standse øjeblikkeligt i både sol og regn.

december 24, 2022

Du ville aldrig købe en bil på nettet og samle den selv. Elcykler er også komplekse maskiner, der bør samles og kontrolleres af professionelle. Derfor er din lokale cykelhandler det bedste sted, du kan få en sikker start med din nye elcykel.
december 24, 2022

Elcykler leveres med en oplyst maksimal belastning og det er afgørende, at de vigtigste dele af cyklen – rammen og forgaflen – er testet og certificeret af en ekstern tredje part for at sikre, at de kan modstå de kræfter, der påvirker cyklen under den oplyste vægtbelastning.
december 24, 2022