Valo Light: Dynamo-Powered Front Bike Light

Valo Direct Light

Immediate illumination

Vores Valo Direct lyser godt op i landskabet med sine 41 lux og 150 lumen, helt uden dynamolygtens rullemodstand og vægt. Den er designet til at sidde i styrets frempind, hvor den er godt beskyttet mod slag, stød og tyveri. Denne placering beskytter desuden lygten under sammenfoldning, ligesom den sikrer mest muligt lys under kørslen.

Baseret på finske vejrforhold

Vi har designet Valo sammen med de finske lyseksperter fra Herrmans, der bl.a. designer belysning til gigantiske gravemaskiner. Valo mestrer derfor ikke overraskende enhver vejrsituation: Lygten er lavet af kulderesistent ABS med indbyggede vandkanaler, der leder regnvand m.m sikkert væk.

Ekstra klart lys

Valo udsender et klart og tydeligt lys på 41 lux, hvilket er 4x lysere end lovgivningen i Europa kræver det. Dermed får du en klar og bred lyskegle, der gør det sikkert og trygt at cykle i mørket.

Clarity Optics

Valo er udstyret med en specialdesignet spejlflade, hvis lysmønster er optimeret efter netop cyklisters lysbehov. Det giver en bred lyskegle, så du også kan se forhindringer eller farlige elementer i vejsiden. Lyskeglen er jævn og ensartet uden hotspots, hvilket sikrer dig et godt nattesyn. Samtidig er lyskeglen vinklet, så den ikke blænder modkørende cyklister eller bilister.

Sidebelysning

Valo er udstyret med lyskanaler på hver side, hvilket gør dig synlig for bilister fra sideveje. For ekstra sikkerhed er Valo udstyret med to ekstra LED'er på hver side, der lyser op når du holder stille i lyskrydset.

Visir

Valo beskytter dit følsomme nattesyn med et smalt visir, der forhindrer lyset i at blive kastet tilbage i dine øjne.

Patenteret CryoCore Design

LED-lys kræver kølige driftstemperaturer for at fungere optimalt. Hvis de bliver for varme over en længere periode, mister de gradvist deres lysstyrke. De fleste LED-lys har derfor en lille køleplade på størrelse med en knap, som har til formål at sprede og opløse varmen. Vores patenterede design forbinder Valo med styret, hvilket forvandler hele styret til én kæmpestor køleplade.